Referat af Lokalrådsmøde Næstved Vestegn 2/12 2025
Referat af Lokalrådsmøde Næstved Vestegn 2/12 2025
Titel: Beslutningsreferat – Lokalrådet for Næstved Vestegn
Dato: 02.12.2025
Tidspunkt: 18:00
Sted: Café Fuglen, Byagervej 17, 4250 Fuglebjerg.
Deltagere: Gunner Hansen, Hans-Henrik Jensen, Harly Bruun Jørgensen, Henning Lykke Pedersen, Karen Bjerre, Knud Hansen, Lasse Thers, Poul-Erik Pedersen.
Afbud:
Gæster: Anne Wrist Sørensen og Kirsten Egholm Pedersen.
Dagsorden:
1. Godkendelse af referat.
2. Eventuelle tilføjelser til dagsorden.
3. Godkendelse af dagsorden
4. Orientering fra formanden.
5. Økonomi.
6. Agenda 21.
7. Ansøgning fra Vinstrup - Tystrup Bylaug.
8. Planlægning af den ekstraordinære generalforsamling.
9. Lokalrådets effekter og evt. oplagring.
10. Bordet rundt.
11. Tid og sted for næste møde.
12. Eventuelt.
Ad. 1:
- Ok.
Ad. 2:
- Ingen.
Ad. 3:
- Ok.
Ad. 4:
- Vælgermødet i Kulturladen, som vi var medfinansierende af, havde ca. 50 – 60 tilhørere.
- Repræsentation i div. Kommunale udvalg stopper Poul-Erik også i.
- Juleklip på skolen gik igen godt. Der var indkøbt 15 l. risalamande, som blev frisket op med lidt mandler. Der blev solgt ca. 125 bægre risalamande. 75 kopper kaffe. Vaniljekranse og brunkager. Det indebar et lille underskud.
- Varmeværket får en lille erkendtlighed, som tak for at vi kan holde vores møder hos dem. Gunner køber et par flasker.
Ad. 5:
- Der er stadig et godt overskud.
Ad. 6:
- Der har været afholdt møde om den grønne omstilling.
- Havets dag blev afholdt ved den fritlagte Suså. Her var dækning fra TV2 Øst. Også dette var rimeligt godt besøgt.
- Der er et par foredrag mere inden jul på programmet på biblioteket.
- Repair Cafe kører som planlagt. Stadigt godt besøgt om lørdagen.
- Miyawaki skoven i Fensmark er nu plantet.
Ad. 7:
- Der renoveres i forsamlingshuset. Det koster mere end de selv kan klare. De har søgt fonde og fået noget herfra. Men der mangler ca. 10 – 15.000 kr. for at nå i mål.
- Vi drøfter deres ansøgning og når i mål med at opfylde deres ønske. Der giver derfor en donation på 15.000 kr. Poul-Erik giver besked til ansøger.
Ad. 8:
- Vores forslag til dirigent. Gunner Hansen
- Knud sørger for øl og vand.
- Kaffe og kringle bestilles i Cafe Fuglen.
- Ekstraordinær generalforsamling bliver den 8. januar kl. 19:00 i Cafe Fuglen.
- Der planlægges en dato for en evt. ny ekstraordinær generalforsamling til den 26.02.2026 kl. 19:00 i Cafe Fuglen.
- Evt. nedlæggelses dato, bliver formelt derfor den 31. 03.2026.
Ad. 9:
- Bord/ bænkesæt bliver stående ved biblioteket.
- Telt, Roll-up bannere, kontorartikler og andre af Lokalrådets småeffekter er afskrevet.
- Lokalrådets aktiver består dags dato udelukkende af likvide midler, der er indestående på konto i Sparekassen Kronjylland.
- Evt. relaterede dokumenter og papir effekter afleveres til lokalhistorisk arkiv.
Ad. 10:
- Der bygges lige nu hurtigt på området ved Dyres Kvarter. 36 boliger er efter planen klar til indflytning, i maj og juni måned 2026.
- 73 boliger igangsættes der nu på Torben Rytters parcel. Landmåler har sat pinde op på arealet.
- Ca. 100 lejligheder gøres der klar til på det gamle seminarium på Hindholm.
Ad. 11:
- Ekstraordinær generalforsamling på Cafe Fuglen, torsdag den 8. januar kl. 19:00.
Ad. 12:
- Intet.
Referent. Knud Hansen
Mødet slut kl. 19.00.