Gå til hovedindhold

Referat Lokalråd Næstved Vestegn 30. januar 2022

Referat

30. jan. 2022

Indhold

    Beslutningsreferat – Lokalrådet for Næstved Vestegn

    Dato: 25.01.2022 – Ændret fra den 27.01.2022
    Tidspunkt: 19.00
    Sted: Varmeværket, Sandvedvej, 4250 Fuglebjerg
    Deltagere: Gunner Hansen, Hans-Henrik Jensen, Harly Bruun Jørgensen, Henning Lykke Pedersen, Karen Bjerre, Knud Hansen, Lasse Thers, Poul-Erik Pedersen.
    Afbud: Ingen
    Gæster: Ingen

    Dagsorden:

    1. Godkendelse af referat.

    Ok.

    2. Eventuelle tilføjelser til dagsorden.

    Ingen tilføjelser.

    3. Godkendelse af dagsorden.

    Dagsordenen er godkendt.

    4. Orientering fra formanden. Lions Messe, Landsbyklyngen, Frivillighedspulje.

    Lions messe er flyttet et år til 2023, grundet Coronasituationen.

    Kurt Gade var vores medlem af Landsbyklyngen. Han er stoppet og Poul-Erik er trådt ind i stedet.

    Kurt Gade var også kontakt til vores politi samarbejde. Poul-Erik er foreløbig ny kontakt.

    Vedr. Frivillighedspuljen skal vi alle se på, om der er noget vi kan bidrage med. Kom friskt med input.

    5. Økonomi.

    Landsbyklyngen har fået overført de penge som de havde stående hos os. Vores eget regnskab ser godt ud, med et indestående på 51.276,20 kr.

    Har vi nogle aktiviteter i år, hvor der skal bruges ekstraordinært mange penge?

    6. Agenda 21.

    Planlægning af generalforsamling pågår. Formand Jacob Jespersen ønsker ikke genvalg.

    Deltager i foreningernes dag.

    Deltager i klima festival.

    Der har været afholdt møde på biblioteket i Næstved den 19.01.2022.

    Der arbejdes med borgerinddragelse vedr. klimaplan Næstved. Annette Moss er koordinator.

    Mange ting bliver drøftet p.t. bl.a.:
    Er elnettet udbygget til grøn omstilling?
    Er der mange som vil etablere virksomhed i Næstved så man kan spare Co2 på transport?
    Problemet med skraldespandene til P/P.

    7. Konstituering.

    Formand.: Genvalg til Poul-Erik Pedersen.

    Næstformand.: Nyvalg til Hans-Henrik Jensen.

    Kasserer.: Genvalg til Gunner Hansen

    Referat.: Genvalg til Knud Hansen

    8. Ekstraordinær generalforsamling.

    Vi enedes om at gennemføre en ekstraordinær generalforsamling hurtigst muligt, grundet Næstved Kommune gerne vil have tilføjet i vedtægterne, at vi modtager et årligt vederlag til Lokalrådet fra kommunen.
    Endvidere kan vi benytte lejligheden til at søge nogle flere bestyrelsesmedlemmer. Gerne en to – tre stykker.

    9. Forretningsorden.

    Forretningsordenen blev gennemgået og tilrettet. Bliver fremsendt på særskilt mail fra Poul-Erik.

    10. Hjemmeside.

    Siden flyttes fra WordPress til Umbraco.

    Vi kan komme med input til en skabelon. Endvidere skal der uddannes web redaktører i lokalrådene.

    De ting som ligger på den gamle side, bliver flyttet over.

    Kalenderfunktionen ønskes bevaret på den nye platform.

    11. Borde/bænkesæt.

    Der bliver indgået en lejekontrakt med Hans-Henrik Jensen, om opmagasinering af lokalrådets
    effekter på Krummerupgården, Slagelsevej 1, 4250 Fuglebjerg.

    12. Skolen i Fuglebjerg.

    Vi har modtaget en flot skrivelse fra skolelederen. Det tyder på, at der igen kan skabes et godt og konstruktivt samarbejde. Vi glæder os til den videre dialog.

    13. Lokal Politi.

    Der har i en periode været en del politi i byen om aftenen. Det skyldes nok, at der foregår en del salg af stoffer i byen.

    Der sker desværre fortsat hærværk på div. skure og genstande i byen.

    Vi har en løbende dialog med vores kontaktperson i politiet om dette.

    14. På sporet af Sydsjællands natur.

    Hardy vil gerne deltage i arbejdet, med Knud som suppleant.

    Vi ser på mulighederne for vores område.

    15. Kommende aktiviteter og synliggørelse.

    Vi ser på mulighederne for etablering af hundeskov.

    Mulighed for at etablere et plantebælte ved solfangeranlægget til varmeværket. Evt. en form for sankesti kunne tænkes ind i projektet.

    Vi kan også tænke på samarbejde mellem skole, bibliotek, teater osv.

    16. Blafferbænk.

    Vi har fået en henvendelse fra en borger om den kommunal opsatte blafferbænken og dens placering.

    Vi har i lokalrådet ikke været involveret i placeringen, men vi er enige i klagers synspunkt, at nuværende placering ved Fuglebjerg Hallen ikke er optimal.

    17. Mødekalender for 1. halvår 2022.

    28. april på varmeværket.

    15. juni hos Anne i Næblerød.

    Begge møder starter kl. 19:00.

    18. Bordet rundt.

    Det gamle missionshus laves til lejligheder.

    Klage over manglende klipning af hække. Sag for Vej og Park, da det er et større problem mange steder.

    Hurtigbussen fra Næstved til Slagelse Sygehus. Vildt utilfredsstillende at der ikke er et stop midtvejs i Fuglebjerg.

    19. Tid og sted for næste møde.

    28. April på varmeværket i Fuglebjerg kl. 19:00.

    20. Eventuelt.

    Ingen bemærkninger.

     

    Mødet slut kl. 21:03.

    Referat: Knud Hansen

    Se flere nyheder fra Næstved Vestegn