Ruter og Interessepunkter

Ruter og interesse punkter
http: = Link til Endomondo

Det gamle Fuglebjerg – 2,6 km grøn rute.

Rutekort: http://www.endomondo.com/routes/342219683

Turen går gennem den ældste del af Fuglebjerg by, hvor bl.a. den gamle Krolade nu er omdannet til kulturhus.
Byens placering i tilpas stor afstand fra de omliggende købstæder resulterede i en rivende udvikling i tiden efter 1860, hvor mange forretningsdrivende og håndværkere slog sig ned her.
Selv om jernbanen aldrig kom til Fuglebjerg, minder de mange sammenbyggede husrækker om en stationsby.
Busten af Frederik den Vll på Torvet (grundloven 1849) og mindestenen for folketingsmand Martin Hansen ved Sorøvej fortæller, at byen også har været centrum for egnens folketings valgkreds.

Prinsesse- og Pipkvarteret – 5 km blå rute

Rutekort: http://www.endomondo.com/routes/342857232

Denne tur starter ved skulpturgruppen ”Den lille Prins”, og videre forbi butikscentret på Byagervej og bygningen på Kirkevej, der førhen husede Fuglebjerg Bryghus.
Gennem byens parcelhusområder, prinsesse-kvarteret fra 1960’erne og pip-kvarteret fra 1970’erne med grønne arealer og legeplads.
Videre forbi brandstationen med udsigt til Hindholmdalen, hvor tidligere Hindholm Kostskole, Hindholm Pædagog Seminarium og Førslev skole var beliggende.
Ad naturstien langs Næstved Landevej og endelig gennem Dalgårdskvarteret, som er blevet bebygget fra ca. 1980, og frem til Fuglebjerg Hallen.

Palmevænge turen – 7,5 km rød rute

Rutekort: http://www.endomondo.com/routes/342881347

Turen går over Fuglebjerg Torv og nordpå til Fuglebjerglund, som oprindelig var en bebyggelse af husmandssteder.
Turen fortsætter gennem den lille skov Palmevænge – ingen kan forklare, hvad navnet er kommet af. Der gror ingen palmer i skoven.
På den anden side af skoven går turen videre over det vidtstrakte Sneslev Overdrev, der før udskiftningen var et fælles græsareal. Nu er området bebygget med gårde og huse.
Vi kommer igennem den gamle landsby Sneslev, hvor mange af gårdene stadig ligger på deres oprindelige plads i byen. På vejen til Fuglebjerg ses til venstre det nye beboelseskvarter, Dyres Kvarter og Fuglebjerggård ses på højre hånd.

Bondens land – 12,1 km sort rute

Rutekort: http://www.endomondo.com/routes/342902486

Her går turen gennem et landbrugslandskab og forskellige minder om andelsbevægelsen.
Vi går sydpå ad gang/cykelstien langs med Sandvedvej gennem rundkørslen ved rute 22 til Flemstofte, hvor den oprindelige smedje i tiden efter 2. verdenskrig udviklede sig til en stor fabrik for landbrugsredskaber.
Undervejs til Krummerup passerer vi et tidligere missionshus og den tidligere Virkelyst Brugsforening. Krummerup og Haldagermagle er typiske landsbyer.
Haldager Mark og Fuglebjerglund er områder med mange mindre landbrug. I dag drives kun de færreste som selvstændige brug.
Fra Fuglebjerglund fører den gamle kirkesti over markerne og under Ydre Korsørvej tilbage til Fuglebjerg.

Beskrivelse af interesse punkter.

G1 – Vandtårnet:
er kun den sidste rest af Fuglebjergs første vandværk. I 1908 blev etableret en boring, hvorfra vandet blev pumpet op med en pumpe, drevet af en vindmølle. Vandtårnet kom først til i 1934. Allerede længe inden da var man begyndt at pumpe vand op fra en boring ved Lundevej, hvor det nuværende vandværk ligger. Allerede efter få årtiers brug blev vandtårnet overflødigt, da vandværket blev udstyret med en hydroforpumpe.

G2 – Fuglebjerg kirke:
er opført i middelalderen og består af et romansk skib og et sengotisk våbenhus i nord. Altertavlen er en katekismustavle i højrenæssance fra slutningen af 1500-tallet. Prædikestolen er i sen-renæssance og fra omk. 1632. Alterkalken er af Næstved Prøvesølv. Den er skænket af Erich Herlufsøn og bærer hans våben og årstallet 1632. Tårnet er oprindelig opført i gotisk stil, men er ommuret i 1838 og i nyere tid næsten helt ommuret. Rødstens tilbygningen er fra 1888. Kirken er senest restaureret i 1969. Udskiftning af en del af tagkonstruktionen og et helt nyt tegltag er udført i 2013.

G3 – Martin Hansens Mindesten:
Fra 1849 og frem til 1918 var Fuglebjerg centrum for Sorø Amts 5. valgkreds. Fra 1910 var det venstremanden Martin Hansen, husmand på Skafterup Mark, som repræsenterede kredsen på tinge. Efter kredsens nedlæggelse blev han valgt for Sorøkredsen. Han var medlem af Folketinget til sin død i 1927. Mindestenen er rejst samme år.

G4 – HAKA Maskinfabrik:

Fabrikken var i 1960 en af egnens store arbejdspladser. Fabrikant Hans Hougaard startede efter 2. verdenskrig i en lille udbygning som iværksætter. Han udviklede en af datidens mest robuste vaskemaskiner, hvilket gjorde navnet HAKA og Fuglebjerg kendt i det ganske land. Op gennem 1960’erne ekspanderede virksomheden, og arealet på Rolighedsvej blev snart fuldt udbygget. Yderligere en fabrikshal blev opført på Sorøvej, og firmaet beskæftigede da omk. 100 personer. Først i 1970’erne blev firmaet solgt til en italiensk virksomhed, og nogle få år senere var det helt slut med dette industri eventyr i Fuglebjerg.

G5 – Det gamle posthus:
Fuglebjerg har haft posthus siden 1861. Den første postmester var samtidig byens apoteker. Posthuset lå først på Torvet 2, siden flyttede det til Sorøvej 9, men i 1913 blev dette pompøse posthus opført. Rationaliseringer i Post Danmark har gjort huset overflødigt. I dag har Fuglebjerg kun en postekspedition i forbindelse med tankstationen på Sandvedvej.

G6 – Det gamle apotek:

Fuglebjergs første apotek var i ejendommen Torvet 2 sammen med posthuset. Apoteket blev etableret der i 1857, men i 1863 blev ejendommen Indre Krummerupvej 1 opført og taget i brug som apotek. I 2007 blev et nyt apotek på Byagervej indviet. Det gamle apotek fungerer nu som netbaseret antikvarboghandel.

B1 – Den lille prins:
I 1996 skabte billedhuggeren Jens Galschiøt Christophersen kunstværket ”Den lille Prins”, inspireret af den franske forfatter Saint-Exupèrys vidunderlige bog. Elever fra Fuglebjerg Skole medvirkede ved fremstillingen, og kunstværket havde da også sin første plads ved skolen, lige bag busterminalen. I 2012 blev det flyttet til sin nuværende plads foran Fuglebjerg Bibliotek. Biblioteksbygningen fungerede i øvrigt som rådhus for den tidligere Fuglebjerg Kommune fra 1968 til 2006.

B2 – Brandstationen.
Den betjener den vestlige del af Næstved Kommune. Den er oprindelig opført af Falck til afløsning af den gamle brandstation på Korsørvej, men nu en del af det kommunale beredskab.
Tidligere lå der på dette sted en maskinfabrik, en stor grøn træbygning og en vindmølle, som skaffede strøm til de elektriske maskiner. Bygningerne på adressen Næstvedvej 8 var beboelse for Alexander Hansen, ejeren af maskinfabrikken og et mindre maskinværksted.

B3 – Hindholmdalen:
Ruten kan forlænges ad Næstved Landevej og gennem tunnelen til Hindholmvej. Her ligger Hindholm Privatskole. På dette sted oprettedes i 1852 Sjællands første højskole. Højskolen måtte lukke under første verdenskrig. I 1916 blev der etableret en kost- og realskole i bygningerne. I dag danner bygningerne ramme om en velfungerende privatskole.

B4 – 4-H haverne mm.:
Efter regnvandsbassinet ligger Spejdergården, som danner ramme om de grønne spejderes virksomhed i Fuglebjerg. Ved siden af har 4-H i Fuglebjerg et klubhus og et areal med små haver. Her lærer børnene at dyrke grønsager mv. 4-H i Fuglebjerg er stiftet i 1943 som en ungdomsafdeling af husmandsforeningen. I starten holdt børnene husdyr eller passede en lille have hjemme, men nu er haveaktiviteterne samlet på Falkevej. På den efterfølgende naturgrund, er Naturbasen placeret. Her kan børn og voksne låne grej til udforskning af naturen og de mange frugttræer og nøddebuske er til fri afbenyttelse. I Naturbasen kan man varme sig ved ildstedet, mens snobrød, pandekager, suppen eller andet tilberedes.

B5 – Biofyret varmeværk:

I 1966 fik Fuglebjerg et fjernvarmeværk, som gennem næsten 20 år forsynede mange husstande med varme fra de oliefyrede kedler i bygningen på Sandvedvej 16. Olieprisernes himmelflugt resulterede i et nyt halmvarmeværk placeret i byens udkant ved rute 22. Værket er fra 1985. I 2001 gik man et skridt videre og ombyggede værket til fyring med biomasse, dvs. træflis

B6 – Fuglebjerg Hallen
:
I efteråret 1967 blev Fuglebjerg Hallen indviet. Hallen er en såkaldt selvbygger hal med kommunal støtte, hvor engagerede borgere og foreninger gennem ca. 10 indsamlede penge til byggeriet, bl.a. ved afholdelse af byfester i Fuglebjerg. En tilbygning til hallen blev opført omk. 1995, for at skabe mere plads til de mange fritidsaktiviteter i området.

R1 – Venstrehuset:

Den bygning, som i dag rummer en pub, er opført i 1889 som forsamlingshus. Fuglebjerg fik samme år et forsamlingshus mere, nemlig huset på Lundevej. I provisorietiden i slutningen af 1800-tallet var der et skarpt skel mellem højrefolkene og venstrefolkene. De byggede derfor hver sit forsamlingshus. Venstrehuset på Sandved blev opgivet allerede før 1920. Herefter var der biograf i bygningen i henved 50 år. Højrehuset derimod eksisterer stadig som forsamlingshus for byens og egnens borgere – i dag uden hensyn til politisk observans.

R2 – Fuglebjerg Torv:

Torvet var oprindelig et vejknudepunkt, hvor 5 landeveje mødtes. Her har kirken og kroen ligget over for hinanden i århundreder, her blev holdt marked og her blev der stemt til folketingsvalgene i anden halvdel af 1800-tallet. Kirken er byens ældste hus og er fra 1200-tallet, mens krobygningen er opført i 1856. Der har dog været kro på stedet flere hundrede år før. Busten af Kong Frederik VII er fra 1868.

R3 – Fuglebjerg Forsamlingshus:
Det er opført i 1889 som foreningshus for medlemmerne af partiet Højre (Det konservative Folkeparti). Godsejer Neergaard på Førslevgård stillede grunden billigt til rådighed på vilkår, at huset ikke måtte anvendes til venstrepolitiske formål. Denne bestemmelse er dog siden lempet.

R4 – Fuglebjerglund:

I slutningen af 1700-tallet blev landsbyen Fuglebjerg udskiftet, dvs. bønderne fik samlet deres mange smålodder til en sammenhængende ejendom. De fleste af bøndergårdene blev liggende i byen med marker, der strålede ud fra bymidten som lagkagestykker. Husmændene måtte tage til takke med landsbyens udkantsjord. Jorden i Fuglebjerglund blev fordelt mellem 18-20 husmænd. De resterende husmænd fik jord øst for Næstvedvej.

R5 – Sneslev Overdrev:

Før udskiftningen omkring år 1800 henlå området som fælles græsningsareal for landsbyen Sneslev. Det har ikke fremtrådt som en velfriseret græsmark, men har været overstrøet med træer og buske og en forfærdelig masse sten. Her kunne man også hente brændsel og materialer til gærder og huse. Ved udskiftningen fik husmændene ofte tildelt den besværlige jord på overdrevet, og således gik det også i Sneslev.

R6 – Sneslev Mølle:

Langt op i 1900-tallet lå møllerne tæt ud over landet. Først da elektriciteten holdt sit indtog, fik landmændene kværne, så de kunne male deres eget korn. I Sneslev var der både en vindmølle i landsbyen og en vindmølle på overdrevet. Møllen var som her ofte knyttet til en gård, som derfor blev kaldt Møllegården. Mølleren fik betaling for sit arbejde ved at beholde en del af det malede korn. Mølleren var ofte en holden mand. Møllen i Sneslev er blevet bevaret, om end i stærkt ombygget form, som bolig for en familie.
Møllen er opført i 1858.

R7 – Fuglebjerggård:
En mindre herregård. Indtil udskiftningen omkring år 1800 indgik herregårdens jord i landsbyens driftsfællesskab. I dag er der kun et mindre jordtilliggende. Indtil midten af 1850’erne var hovedbygningen en lav bindingsværksbygning. Den nuværende hovedbygning er opført i en italiensk villastil i 1857. Bygningen er smukt istandsat i perioden 2005-2010.

S1 – Jættestue ved A22:
Tæt ved rundkørslen rute 22/Sandvedvej ligger Fuglebjergs ældste bygningsværk, en jættestue fra omkr. 3500 år før Kr. Jættestuen kan besøges ved at gå i venstre rabat på rute 22 fra rundkørslen i retning mod Slagelse.
Jættestuens overliggere mangler, men gravkammeret fremtræder ret velbevaret.

S2 – Landsbyen Flemstofte:
Landsbyen oplevede et helt industrieventyr efter 2. verdenskrig, da den lokale smed oprettede en fabrik, som fremstillede landbrugsmaskiner. Flemstofte Maskinfabrik, der beskæftigede flere hundrede ansatte, måtte lukke i midten af 1970’erne. Siden har der fremstillet plastvarer i bygningerne. Til maskinfabrikken var også tilknyttet et savværk. På dette området drives p.t. et betonknuseri.

S3 – Krummerup Missionshus:
Er opført i 1920 og fungerede indtil omkring 2000. Det er nu indrettet til privatbolig.

S4 – Virkelyst Brugsforening:
B
lev opført i 1919 og lukkede i 1968, hvor foreningen fusionerede med flere andre mindre brugsforeninger på egnen, og der blev bygget et nyt supermarked i Fuglebjerg.

S5 – Krummerup Kirke:
Kirken er et besøg værd. Kirkeskibet og koret er lige bredt og går ud i et. Alterpartiet domineres af et stort kalkmaleri fra 1942. Det er kunstneren Stefan Viggo Pedersen, som har malet David og Esajas. Prædikestolen er skåret af Ejler Schrøder i Næstved. Bemærk pengeblokken, som viser, at her passes på pengene. Ved orglet ses den gamle altertavle, som er malet af Lucie Ingemann (gift med salmedigteren B.S.I.), der skænkede den til kirken i 1853. I nutidens øjne ikke noget stort kunstværk.

S6 – Krummerup Andelsmejeri:
Blev oprettet i 1888 og nedlagt i 1962. Det blev solgt til fabrikant Merete Prom Olesen, som fremstillede marmelade i virksomheden Delicious Conserves. Mejeriet har stået mere eller mindre tomt, siden denne virksomhed lukkede.

S7 – Haldagermagle gl. skole:
Rytterskolen i Haldagermagle blev opført i 1723. Den første skolebygning stod indtil 1882, hvor en ny skole blev opført på samme grund. I 1950’erne blev ved siden af andelsmejeriet opført en ny centralskole, som blev nedlagt i 1967. Rytterskoletavlen er fulgt med til centralskolen, der i dag fungerer som højskole for unge udviklingshæmmede.

S8 – Haldager Mark:

Ved udskiftningen fik husmændene oftest den jord, som lå længst væk fra landsbyen, og dermed måske også den dårligste jord. Den østlige ende af Haldager Mark er således præget af mindre landbrugsejendomme, der kan betegnes som husmandssteder, bolsteder eller parcelliststeder. Allerlængst mod øst blev mosen opdelt i en række parceller, som blev tildelt de enkelte gårde. Her kunne skæres tørv til eget forbrug.

S9 – Lundemøllen:
Her blev bygget en vindmølle i 1863. En større mølle blev opført i 1914, men den nedbrændte i 1932. Herefter blev der opført en såkaldt motormølle, der leverede strøm til en 25 hk motor, som trak kværnen.
Motormøllen er nu borte, og møllebygningen er blevet til en forretning for foder til husdyr og kæledyr samt jagtudstyr mv.